Del dette job

Children & Teen Host Stand By 2019

Dato: 04-04-2019

Sted: Overseas, DK

Firma: Thomas Cook

Children & Teen Host Stand By 2019

Brænder du for at arbejde med børn og aktiviteter i udlandet? Så har vi drømmejobbet!

 

Lige nu søger vi Spies-børneguider, som elsker at arbejde med børn, er aktive og kan give familier den bedste service i rejsebranchen i sommersæsonen 2018.   

 

Om stillingen

Du arbejder på et af vores familiehoteller (Sunwing Family Resorts, SunConnect Resorts eller Family Garden), hvor du er en del af et team, som arrangerer sjove og spændende aktiviteter for børn i alderen 3-7  eller 8-15 år. Aktiviteterne arrangeres af børneguiderne, og det er vigtigt, at vi tilbyder et sjovt, inspirerende og trygt program. Vi har både aktiviteter, hvor børnene kommer sammen med deres forældre og aktiviteter, hvor du som børneguide har ansvaret for børnene. Aktiviteter arrangeres både i løbet af dagen og om aftenen.

Sammen med dit team får du til opgave at forvandle vores mindste gæsters ferie til et sandt eventyr. Du laver måske skattejagt på hotelområdet, finder på sjove lege i poolen eller arrangerer en fodboldturnering - kun fantasien sætter grænser! På mange af hotellerne får I også selskab af børnenes favoritter, Lollo & Bernie. Flere aftener om ugen har vi også Mini Disco på hotellet.

 

Hvem søger vi?

Udover at være social, udadvendt og åben, så skal du også elske at ”være på”.  Du elsker naturligvis også at arbejde med børn og unge mennesker. Arbejdet er til tider krævende, og du skal derfor være tålmodig og god til at samarbejde med dine kolleger.

Derudover har vi også nogle grundlæggende krav, som du skal opfylde for at komme i betragtning til den kommende sæson:

 

•                          Gymnasial uddannelse.

•                          Arbejdserfaring (mindst et år) med børn. Det kan være i børnehave, SFO, sports-/fritidsklub eller lignende.

•                          Flydende dansk, både i tale og skrift.

•                          Taler engelsk ubesværet. Andre sprogkompetencer, især svensk og norsk, er en fordel.

•                          B-kørekort.

 

Øvrigt

•                          Sidste ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.

•                          Startdato:  Sommersæson (april-september 2019)

 

Er du interesseret?

Så send din ansøgning til os med det samme!

Der er stor interesse for at arbejde som Children & Teen Host hos os. Derfor anbefaler vi dig at sende så meget information som muligt med din ansøgning. Vedhæft gerne både eksamensbeviser og anbefalinger m.m. sammen med dit CV.

Udvælgelse og rekruttering foregår i løbet af foråret og sommeren. Vi kalder løbende til rekrutteringsdage på vores kontor i København.

 

Lige nu er de fleste stillinger besat. Vi søger derfor dig, som skal stå ”stand-by” og hoppe ind i løbet af sæsonen, når et behov opstår. Sæsonen strækker sig fra ca. april-maj til oktober-november, og en stilling kan blive tilbudt i løbet af denne periode alt efter behov.

 

I nogle perioder har vi mere end én annonce til forskellige typer af guidejob. Vi skal bede dig om kun at søge den stilling, som du er mest motiveret for og mest kvalificeret til. Du har altid mulighed for at notere i din ansøgning, hvis du er interesseret i flere stillinger. 

 

Har du spørgsmål til stillingen, finder du masser af svar i vores FAQ: https://www.spies.dk/faq-job-udlandet

Øvrige spørgsmål besvares af Kalle Käck på +46 709 51 3063 eller work@thomascook.se 


Vi glæder os til at modtage din ansøgning

 

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige og Tjäreborg i Finland, Skandinaviens største charterflyselskab Thomas Cook Airlines Scandinavia samt hoteldivisionen Hotels & Resort. Sidstnævnte driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels.  Thomas Cook Northern Europe sælger hvert år mere end 1,5 millioner rejser via internettet, telefon og kundecentre og omsætter for 11 milliarder SEK. Virksomheden beskæftiger ca. 2 700 medarbejdere på 200 pladser i verden over. Den nordiske rejsekoncern er en del af Thomas Cook Group plc, som er noteret på London-børsen. Læs mere på www.spies.dk.